Om Pilatesstudiet

Pilatesstudiet ligger i hjertet af Østerbro og vi fokuserer på koncentreret træning på små hold (maksimalt 4 deltagere) eller som studietimer (maksimalt 2 deltagere) eller deciderede enetimer. Alle instruktører i Pilatesstudiet er uddannede fra Body Control Pilates i London, hvilket sikrer den højeste kvalitet inden for pilatestræning.

CSC_0685 - Kopi
Christina Straby Brethvad, indehaver af Pilatesstudiet.

Jeg er oprindeligt uddannet moderne danser fra Skolen for Moderne Dans under Statens Teaterskole og har sidenhen arbejdet som danser og danseunderviser. Sideløbende med min dansekarriere har jeg uddannet mig inden for Body Control Pilates og har undervist som pilatesinstruktør siden 2008.
Jeg finder det fascinerende, at pilatestræning udfordrer hele kroppen og skaber en øget kropsbevidsthed, der giver udøveren markant større velvære ved at udfordre kroppen til at ændre sine vaner til det bedre.
Pilatesmetoden er gennem Body Control Pilates udviklet således, at den er tilgængelig for alle, lige fra elitesportsudøvere til dem med det stillesiddende arbejde bag skærmen eller dem, der arbejder med vanskelige løft eller udfordrende arbejdsstillinger.
Det er inspirerende at iagttage den ændring til det bedre, som jeg ser hos udøverne allerede efter få ganges pilatestræning.
Det er vigtigt for mig, at træningen er præget af glæde, intensitet og løbende udfordringer således, at alle kan mærke en tydelig effekt af deres træning.
Jeg er medlem af Body Control Pilates Association, hvilket betyder, at jeg årligt deltager i kurser og workshops således, at kvaliteten i den træning jeg leverer hele tiden er i top og inddrager den nyeste viden omkring krop og bevægelse.