Enetime
En enetime er for dig, der gerne vil have en rigtig god kropforståelse og have mulighed for kun at koncentrere dig om dig og din krop. I enetimen har vi mulighed for at lave et program kun med de øvelser som du har behov for. Enetimer er rigtigt gode, hvis du har nogle helt specifikke ting, du gerne vil arbejde på. Enetimer er også gode, hvis du gerne vil have mulighed for at fordybe dig 100% i din fysiske træning og gerne vil have rummet til at kunne sige, at i dag har jeg behov for at træne maven eller, at i dag har jeg har ondt i nakken. Så indretter vi dagens træning efter det.
Vi blander træningen mellem maskinerne og matwork således, at vi kan variere øvelserne og udfordre kroppen på forskellige måder; hele tiden med dig og din krop i fokus.
Studietime/Reformertimer
På en studietime er der max. 2 personer på holdet. Her træner vi på maskinerne, Reformeren og Tower,samt blander træningen med matwork og små redskaber alt efter, hvad det er vi er ude efter at træne. Med kun to på holdet har vi mulighed for at give individuelle øvelser og rettelser og stadigvæk holde et flow i timen.
Maskinerne vil give dig en ekstra udfordring i din pilatestræning og give dig en skarpere kropsbevidsthed, da du kan mærke din krop inden for maskinens ramme,hvilket giver dig mulighed for selv at mærke efter og lære dine kropslinier at kende.
Vil du booke en studietime til dig selv, skal du kun booke dig selv derved kan en anden også booke sig ind på timen. Er i to personer som gerne vil gå sammen, skal I begge booke den samme time.
Private hold
Er I flere der gerne vil gå på jeres private hold sammen, kan vi lave hold på op til 4 personer. Her betaler hver person studietimepris (klippekort), som så kan bruges på jeres private studietime. dvs. det kun er jer på timen og hvis I kun er to personer så bruger vi også Reformerne og Tower, alt efter ønske fra jer. I vil udover jeres private studietime sammen også individuelt kunne bruge jeres klippekort på reformertimer og enetimer efter aftale med studiet.